Vi reparerer dit stenslag, når og hvor det passer dig
Har du fået et stenslag i bilens forrude? Så er du langt fra den eneste. Hver dag får utallige bilister stenslag i bilruden, fordi små sten flyver op på ruden i forbindelse med kørslen. Selvom det er irriterende at få et stenslag i bilruden, så kan det heldigvis i langt de fleste tilfælde repareres, og faktisk er hele 2 ud af 3 stenslag dækket af forsikringen - og her hjælper vi naturligvis gerne.
Du kan nemlig frit selv vælge, hvem der skal tage hånd om reparation af stenslag, når skaden dækkes af forsikringen. Du skal blot bestille en tid til en reparation hos os, og så tager vi dialogen med dit forsikringsselskab
Hos Auto4ruder har vi mere end 20 års erfaring inden for blandt andet reparation af stenslag, som vi udfører for både privatpersoner og erhvervskunder. Vi tilbyder en fleksibel service, hvor vi kører ud til dig og reparerer stenslaget, der hvor du ønsker det. Det kan for eksempel være i Kalundborg, Slagelse , Jerslev eller et andet sted på Sjælland – for eksempel på din arbejdsplads eller hjemme i indkørslen.
Vi kører ud alle ugens syv dage, så du har mulighed for at få stenslaget repareret i weekenden eller en anden dag, når det passer dig. Dette skal blot aftales forud.
Hvilke stenslag kan repareres?
Heldigvis kan langt de fleste stenslag repareres, men dog ikke alle. Vi tilbyder reparation af stenslag, hvis stenslaget ikke er større, end hvad der svarer til en 2-krone, og hvis det ikke sidder mindre end 5 centimeter fra rudens kant.
Hvis du har for mange stenslag i forruden, eller hvis ruden er slidt, og der er dårligt udsyn, så er det i stedet for nødvendigt med en udskiftning af forruden. Dette kan vi naturligvis også være behjælpelige med.
Vi går meget højt op i detaljerne
Vi er en virksomhed, der er utroligt detaljeorienteret. Vi går meget højt op i detaljerne, for det er utroligt vigtigt i vores arbejde.
Husk at en stenslagsreparation ikke er en kosmetisk reparation, men en reparation for at give din rude en længere levetid. Vi kan få rudens styrke tilbage med ca. 80 % men hvis du eksempelvis rammer en kantsten, et hul i vejen, eller kører for hurtigt over et vejbump, kan du risikere at din rude igen vil revne. Det er vigtigt at forstå, at en reparation af stenslag, kun er en midlertidig løsning.
Hvad koster reparation af stenslag?
Vores priser på reparation af stenslag varierer og afhænger blandt andet af, om det er dækket af din forsikring. Vi sikrer dig dog altid en billig pris på et professionelt og veludført resultat.